Ugens tip kommer fra projektleder Morten, der kommer med råd til et af de spørgsmål vi oftest blviver stillet - nemlig hvad man kan få i løn i et andet nordisk land!

Hva’ ka’ jeg få?

Ofte modtager vi spørgsmål om lønforhold og hvor meget man som jobsøgende kan tillade sig at bede om i løn, når man søger job i et andet nordisk land. Det kan virke uoverskueligt at sammenligne lønninger på tværs af landegrænser, hvor svenske lønninger har ry for at være lavtlønnede, mens man i Norge kan tjene en formue.

VORES BEDSTE RÅD:

  • Se på nettolønnen. I Norge er skattesatsen markant lavere end i Danmark. Der er ofte også mulighed for forskellige fradrag.
  • Se på leveomkostninger i regionen, hvor du søger hen. I Sverige kan du ofte finde bolig til markant lavere ydelser end i Danmark eller Norge.
  • Hvis der skal sammenlignes tal se på, hvad dit rådighedsbeløb er når du har betalt alle faste udgifter.

KONTAKT FAGFORENINGER

Det kan være svært at se, hvilken medianløn man bør forvente for en given stilling. Vi anbefaler at kontakte fagspecifikke fagforeninger og få input fra dem. Ofte har man partneraftaler med de nordiske fagforeninger – dvs. hvis man er medlem i en dansk fagforening kan man få gratis/rabat hjælp når man kontakter en søsterorganisation i Norden.

SKATTEFORDELE

Hvis du pendler til et job i Sverige, har du mulighed for at gøre brug af SINK skatteordningen, der er en statslig bruttoskat på arbejdsindkomst. SINK skatten er på 25 %, men giver ingen fradragsmuligheder. Så tjek på Skatteverkets udregner, hvor meget det giver på bundlinjen.

I sidste ende er det bedste råd, at du ikke skal stirre dig blind på den økonomiske bundlinje. At finde et job i et andet land giver meget mere værdi end økonomisk overskud.

We use cookies on our website. Some of them are essential for the operation of the site, while others help us to improve this site and the user experience (tracking cookies). You can decide for yourself whether you want to allow cookies or not. Please note that if you reject them, you may not be able to use all the functionalities of the site.