I 2019 blev den nordiske overenskomst for sundhedspersonale i Norden (også kendt som Arjeplog aftalen) redigeret til at forholde sig til EU's Anerkendelsesdirektiv. Arjeplog aftalen har en del år på bagen. Faktisk blev den lavet i 1993 og siden redigeret i 1998. Aftalen sikrede, at der indenfor sundhedsvæsnet og veterinærvæsnet gjaldt en nordisk overenskomst, der automatisk sikrede anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i Norden.

Hvilke konsekvenser har den nye overenskomst for søgende i Norge?

Med den gamle overenskomst har dem, som søger godkendelse af deres uddannelsespapirer i Norden med en nordisk uddannelse, fået denne direkte uden problemer. Med den nye overenskomst bliver søgende nu vurderet ud fra EØS reglerne.

Dette betyder ændringer for:

  • Dem som har taget deres uddannelse for længe siden
  • Dem som har autorisation i et andet nordisk land, men uddannelsen er taget i et land udenfor EU/EØS
  • Fysioterapeuter og kiropraktorer, der nu skal have en turnusordning

Gammel uddannelse

Hvis du har en uddannelse fra før det pågældende land fik EU eller EØS medlemskab, vil der blive foretaget en vurdering om dine kompetencer lever op til praksis for at opnå norsk autorisation. Tidligere fik man automatisk autorisation.

De som har en ikke EU/EØS uddannelse, men har haft autorisation i et andet nordisk land

Man vil ikke blive automatisk godkendt bare fordi man har haft autorisation i et andet nordisk land. Man må her have arbejdet i autorisationslandet i 3 år for at blive vurderet efter EØS reglerne eller man må søge på lige fod med andre der søger med en ikke EØS/EU baggrund. Her skal man igennem bl.a. kvalificeringprocedurer og gennemgå en norsk-prøve for at komme i betragtning.

Fysioterapeuter og kiropraktorer med en nordisk uddannelse

Fysioterapeuter og kiropraktorer som søger autorisation i Norge får ikke automatisk få en godkendelse. Hvis man er nyuddannet, skal man igennem en et-årig turnusordning i Norge, der pt. er

  • 6 måneder vejledet praksis i specialisthelse tjenesten (somatisk eller psykiatriske afdelinger)
  • 6 måneders vejledet praksis i den kommunale helsetjeneste

Man skal angive alle sine ansættelser i Danmark, der vil indgå i vurderingen af, hvorvidt disse kan modregnes de norske krav.

Læs mere om de nye regler på Helsedirektoratets hjemmeside  og læs om Arjeplog aftalen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside 

We use cookies on our website. Some of them are essential for the operation of the site, while others help us to improve this site and the user experience (tracking cookies). You can decide for yourself whether you want to allow cookies or not. Please note that if you reject them, you may not be able to use all the functionalities of the site.