CV og ansøgning er en kæmpe udfordring uanset uddannelse, erfaring og anciennitet. Der findes mindst lige så mange måder at gribe ansøgninger an på, som der findes mennesker på jorden.

I Nordisk Jobløsning bliver vi konstant spurgt: "Hvordan skal jeg gribe jobsøgningen an?". Et spørgsmål, der også går igen og igen er, hvordan det perfekte CV og ansøgning ser ud. Og lad os være ærlige: Der findes ikke et perfekt CV eller ansøgning.

Vi har her på siden dog forsøgt at samle nogle af de tips og tricks vi har oplevet og samlet igennem de sidste mange års dialog med jobsøgende, a-kasser, jobcentre, fagforeninger og ikke mindst arbejdsgivere. Der er trods alt nogle fællesnævnere der går igen uanset uddannelse og erfaring.

Skabelon til CV Skabelon til Cover Letter

Den skarpe ansøgning

Der er ikke nogen endegyldig facitliste for, hvordan du skriver en god ansøgning. Men tænk altid på, at du i ansøgningen skal præsentere, hvordan du kan give virksomheden værdi. En række råd herfra:

  • Vis værdi: formålet med ansøgningen er, at arbejdsgiveren vil invitere dig til samtale. Derfor skal du fortælle, hvorfor du kan give den pågældende virksomhed værdi gennem jobbet
  • Overskuelighed: Nøgleordet er overskuelighed. Undersøgelser viser, at arbejdsgiverne læser din ansøgning meget overfladisk, og derfor skal det være nemt at skimme den og finde de vigtigste pointer. Her hjælper det især, hvis du kan lave en fængende og personlig overskrift. 
  • Forberedelse: Du skal allerede i indledningen beskrive, hvad der motiverer dig ved jobbet, så arbejdsgiveren har en grund til at læse videre. Fortæl, hvorfor du synes, at virksomheden og jobbet er spændende, og sørg for at tage udgangspunkt i den konkrete stilling. 
  • Hvem er du? Præsenter dig selv, men lav IKKE fejlen at fortælle, hvad du har lavet i detalje tidligere. Det skal fremgå af CV’et.
  • Personlige kompetencer: Husk at beskrive, hvem du er som person – ikke kun fagligt, men også personligt.
  • Eksempler: Det er vigtigt, at du kommer med konkrete eksempler på, hvordan du har løst lignende opgaver før. Det er  ikke nok at skrive, at du er god til noget – du skal vise det gennem opgaver, du har løst.
  • Læs igennem: Lad være med at lave stavefejl eller andet. Læs igennem for fejl.
Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.