Sverige

Skat

Grundreglen er, at du betaler skat i det land, hvor du skal arbejde. Du betaler altså IKKE skat i to lande af samme indkomst. Dette er reguleret igennem dobbeltbeskatningsaftalen, der findes mellem Sverige og de fleste EU/EØS lande. 

Ansøg om svensk skat og få et 'samordningsnummer'

Når du begynder at arbejde i Sverige, skal du betale skat i Sverige. Derfor skal du registreres hos det svenske skattevæsen: Skatteverket. Du behøver ikke at have et svensk cpr-nummer for at arbejde i Sverige, men derimod skal du have et "samordningsnummer" hos Skatteverket i Sverige. Når du ansøger om svensk SINK-beskatning (Statlig inkomstskatt för utomlands bosatta) hos Skatteverket, får du også et samordningsnummer. Du skal bruge en blanket, som hedder "Ansøgning om særlig indkomstskat for udenlandsk bosiddende" eller SKV 4350. Første gang du ansøger, skal du desuden sende en kopi af dit pas.

Vælg SINK-skat eller almindelig svensk skattepligt

Når du udfylder ansøgningsblanketten kan du samtidig vælge om du vil beskattes efter den såkaldte SINK-ordning eller som almindelig skattepligtig efter svensk indkomstskattelov. SINK er en statslig bruttoskat på arbejdsindkomst, hvilket betyder, at man kun bliver 25 % beskattet - til gengæld får man ikke nogen fradragsmuligheder. 

Hvis du i stedet vil beskattes som almindelig svensk skattepligtig skal du bruge den samme blanket, men skrive at du vil beskattes efter "svensk inkomstskattelag". Der er dog nogle betingelser der skal opfyldes, f.eks. skal du have haft 90 procent af din totale årsindkomst i Sverige for at få ret til rentefradrag i Sverige. Du skal dog være opmærksom på, at de danske skatteregler også kan påvirke dine fradragsmuligheder.

Husk at angive din fødselsdato på blanketten. Når den er udfyldt skal du sende den til:

Utlandsskattekontoret

205 31 Malmö 

 

Giv besked til din arbejdsgiver

Når Skatteverket har behandlet din ansøgning, sender de enten en afgørelse om SINK-skat eller en A-skatteseddel for beskatning ifølge svensk indkomstskattelov. SINK-afgørelsen eller A-skattesedlen skal du aflevere til din arbejdsgiver. Hvis din arbejdsgiver ikke får afgørelsen om SINK-skat eller en A-skatteseddel, er denne tvunget til at trække en højere skat fra din indkomst.

Selvangivelse

Hvis du kun skal betale SINK-skat, skal du ikke indsende en selvangivelse. Betaler du derimod almindelig svensk indkomstskat, skal du udfylde, underskrive og indsende din selvangivelse til Skatteverket. Det gælder også hvis du har aktier, som er skattepligtige i Sverige.

Læs mere om de svenske skatteformer på Info Nordens Hjemmeside. 

 

Tjekliste

Bor du i Danmark eller Norge så er der en række omstændigheder du skal være opmærksom på at gøre og også gøre i den rigtige række følge. 

1) Få et svensk samordningsnummer: Når du begynder at arbejde i Sverige skal du også betale indkomstskat i Sverige. Derfor skal du registreres hos det svenske skattevæsen, Skatteverket. Du behøver ikke at have et svensk cpr-nummer (personnummer) for at arbejde i Sverige, men skal derimod have et samordningsnummer.

Læs mere om at få et samordningsnummer på Øresund Direkts hjemmeside.

Du får samordningsnummeret ved at ansøge om svensk skat hos Skatteverket med en blanket, der hedder SKV 4350. Ansøg her om et samordningsnummer med SKV 4350.

2) SINK skat eller almindelig svensk skattepligtig: Hvis du bor i Danmark og pendler til et arbejde i Sverige, skal du tage stilling til, om du vil beskattes efter den svenske SINK-ordning (kun 25 procent beskatning, men ingen muligheder for fradrag) eller være almindelig skattepligtig til Sverige.

Læs under skat ovenfor om forskellen og fordelene ved at vælge SINK over almindelig skat. 

3) Flyt dine medlemskaber i A-kasser og fagforeninger: Hvis du bor i Danmark eller Norge og arbejder i Sverige, skal du også være arbejdsløshedsforsikret i Sverige. Meld dig ind i en svensk a-kasse allerede di n første arbejdsdag i Sverige. Hvis du er arbejdsløshedsforsikret i det forkerte land, bliver du nemlig betragtet som uforsikret. Har du lyst til at være med i en fagforening, skal du også vælge en svensk sådan, da danske fagforeninger ikke har nogen indflydelse på det svenske arbejdsmarked. Hvis du allerede er medlem af en a-kasse og fagforening i Danmark skal du overføre dine medlemskaber til de svenske modstykker.

4) Kontakt Försäkringskassan: Når du arbejder i Sverige, skal du kontakte den svenske myndighed Försäkringskassan. Hvis du er socialt sikret i Sverige, har du ret til sociale ydelser fra dit arbejdsland. Du skal dog først kontakte Försäkringskassan, når du får brug for en konkret ydelse eller fx skal bestille EU-sygesikringskort - søger du uden at have et konkret behov, bliver din ansøgning ikke behandlet. 

Læs nærmere om dine rettigheder i forhold til social sikring i Sverige på Øresund Direkts hjemmeside

5) Åbne en svensk bankkonto: Når du skal arbejde i Sverige, har du brug for en svensk bankkonto, hvor du kan få din løn sat ind. Ligesom i Danmark har de forskellige banker forskellige tilbud. Derfor er det klogt at kontakte flere banker for at høre, hvilke vilkår de tilbyder ved for eksempel overførsler fra en svensk til en dansk konto - er der gebyr og hvor mange dage tager en overførsel? Der er også adskillige banker, der har kontorer på begge sider af sundet.

Hvis du skal oprette en lønkonto i en svensk bank og i den forbindelse besøger banken, skal du huske at medbringe:

  • Ansættelseskontrakt
  • Folkeregistreringsbevis fra Danmark
  • Eller folkbokföringsbevis, hvis du er bosat i Sverige
  • Legitimation som fx pas eller kørekort (hvis du ikke har svensk legitimation) 

6) Undersøg din pensionsordning: I den tid du arbejder i Sverige, optjener du svensk pension. I Sverige består pensionen af tre dele: den offentlige pension, også kaldet "allmän pension", arbejdsmarkedspension, såkaldt "tjänstepension" og privat pensionsopsparing. Når du begynder at arbejde i Sverige, er det en god idé at undersøge vilkårene for tjänstepension på din arbejdsplads, da de kan se ret forskellige ud.

.   

Dagpenge og A-Kasse

Svenske a-kasser fungerer på lignende måde som i Danmark, men dagpengesystemet adskiller sig på flere måder fra Danmark. 

Om svenske a-kasser

En arbejdsløshedskasse, som i daglig tale kaldes en a-kasse, kan yde økonomisk støtte, hvis du bliver fyret, eller hvis du af andre årsager bliver arbejdsløs. Det er de 28 svenske a-kasser, der således administrerer en udbetaling af ”arbetslöshetsersättning” fra arbejdsløshedsforsikringen for arbejdsløse. A-kassen er altså en slags arbejdsløshedsforsikring, som du kan tilmelde dig, når du er i arbejde.

Man skal indbetale en månedlig afgift til sin a-kasse for at være medlem. Størrelsen af kontingent varierer men koster mellem 90 SEK/måned - 125 SEK/måned (2020), hvilket er betydeligt billigere end danske a-kasser. I modsætning til Danmark kan de dog ikke trækkes fra i skat. De månedlige medlemsafgifter finansierer delvist a-kasserne, og de er derudover finansieret af arbejdsgiverafgifter samt statsbidrag.

Tidligere var a-kasser en del af de forskellige fagforbund, men i dag er det kun nogle a-kasser, som er koblet til et fagforbund, selvom alle a-kasser er forbundet med et særligt erhverv eller en branche. Til trods for dette, forudsætter medlemskab i en a-kasse ikke et medlemskab i et fagforbund eller fagforening, og omvendt forudsætter et medlemskab i en fagforening ikke et medlemskab i en a-kasse.

Husk dette! Som grænsependler skal du huske, når du kontakter en a-kasse i Sverige eller Danmark, skal du tale med deres EU-sagsbehandler. 

Er du berettiget til arbejdsløshedsforsikring?

For at være berettiget til arbejdsløshedsforsikring skal du opfylde følgende vilkår: Du skal i 12 måneder før arbejdsløshed have arbejdet i mindst seks måneder med mindst 80 timer om måneden, eller du skal have arbejdet minimum 480 timer inden for en 6 måneders sammenhængende periode - dog mindst 50 timer i hver måned. 

For at være berettiget til arbejdsløshedsforsikring skal du desuden melde dig ledig på den svenske arbejdsformidling, den første dag du er arbejdsløs. Det er også et krav, at du er aktivt arbejdssøgende og har mulighed for at tage det arbejde, som du bliver tilbudt.

Dagpengeydelse i Sverige

Den svenske regering fastsætter størrelsen på Arbejdsløshedsforsikringen. A-kassen har derfor ingen indflydelse på, hvor meget du kan få udbetalt. Det er tilgengæld muligt at sikre sig en højere arbejdsløshedsunderstøttelse ved hjælp af en såkaldt indkomsforsikring.

Ydelsen udregnes på baggrund af den arbejdsløses tidligere indkomst og er 80 % af lønnen de første 100 dage, dog med en maksimal udbetaling på 910 SEK pr dag. Efter 100 dage har du ret til 80% af din løn med maksium 760 SEK/dag.Efter 200 dage falder udbetalingen til 70 % af den tidligere indkomst med et loft på en daglig udbetaling af 760 SEK. Du kan maksimalt få dagpenge i 300 dage (dog i 450 dage hvis du har børn under 18 år) (2020), og perioden kan ikke forlænges.

Arbejdsløshedsforsikringen er derudover skattepligtig, og du optjener ret til pension i den periode, hvor du er på dagpenge. 

Pension

For hvert år du arbejder i Sverige opsparer du til din svenske pension. Denne opsparing sker i form af pensionsafgifter. En del af pensionsafgiften betales gennem skatten og en del betales af din arbejdsgiver gennem arbejdsgiverafgiften.

Den sammenlagte afgift ligger på 18,5 % af din samlede pensionsberettigede indkomst. 16 % går til indkomstpensionen og 2,5 % til præmiepensionen. 

Du får også ret til pension, hvis du har små børn, studerer, udfører værnepligt eller er på syge- eller aktivitetsoverførsel. Pensionsafgiften betales her af staten. 

Læs mere om, hvordan du beskattes og andre pensionsregler på Nordisk e-tax

Privat pensionsopsparing

Selvom du optjener både folkepension og tjänestepension, kan du vælge at supplere med en privat pensionsopsparing. En privat pensionsopsparing er en frivillig ordning, som du kan tegne gennem din bank eller dit pensionsselskab. Det er derfor også dem, du skal kontakte for mere information om private pensionsopsparinger.

Hvordan søger du pension?

Du skal ALTID søge om pension. Du kan først få udbetalt pension den måned du ansøger herom. Der er typisk to-tre måneders sagsbehandlingstid. Ansøgningblanketten finder du på Pensionmyndighetens hjemmeside.

Det er også muligt at søge om pension online. Hertil har du behov for en e-legitimation. Det er samme legitimation du bruger ved fx Försäkringskassan, Skatteverket och Apoteket.

Læs mere om e-legitimiation her.

Bolig

Køber du en ejerbolig i Sverige, indebærer det præcis som i Danmark, at du ejer boligen fuldt og helt. Fra 2009 kan en ejerbolig også være en lejlighed og ikke kun et hus.

Det mest almindelige er ellers, at en lejlighed i Sverige er en lejebolig eller en såkaldt "bostadsrätt" - et system som minder om andelslejligheder.

Når du i Sverige køber en bostadsrätt (boligret), bliver du medlem af en bostadsrättsförening (boligretsforening) og ejer en del af den forening.

Bostadsrättsförening

Som medlem i en bostadsrättsförening ejer du altså ikke selve lejligheden, den ejes af boligretsforeningen. Derimod har du ansvaret for at reparere og vedligeholde lejligheden. Det indebærer, at ejendom, have og fællesområder forvaltes af alle medlemmerne i bostadsrättsföreningen. Derfor betaler du udover selve prisen for lejligheden en månedsafgift til bostadsrättsföreningen, som så betaler fællesudgifterne. Denne afgift angives i salgsmaterialet og dækker foreningens udgifter til lån, afdrag, skatter, fondsindbetalinger, drift og vedligeholdelse.

Afgift og forbrug

Oven i afgiften til foreningen kommer der el, varme og vand. Bostadsrättsföreningen bestemmer over husets økonomi og vedligeholdelse. Som medlem i foreningen har du stemmeret på foreningens generalforsamling. Derved har du mulighed for at få indflydelse på husets drift og på, hvor meget du skal betale i afgift.

Når du siden hen sælger lejligheden, bestemmer du selv prisen, og bostadsrättsföreningen har ingen ret til at få del i salgsprovenuet. Det er altså markedsværdien, der bestemmer salgsprisen.

Lejelejlighed

Ligesom i Danmark kan man leje privat og offentligt, dog er der et højt tryk lejemarkedet. De fleste byer har et kommunalt lejefirma, hvor man kan registrere sig som interesseret. Vil man leje privat, kan man også finde mange alternative sider som hyresbostad.se, blocket.se eller forskellige facebooksider. Øresund Direkt har mere information om at leje lejlighed i Sverige.

Læs mere om boligtyper i Sverige på Øresund Direkts hjemmeside. 

Folkeregistrering

Hvis du flytter til Sverige og skal bo der i mere end ét år, skal du folkeregistreres og have et svensk personnummer. I Sverige er det Skatteverket, der behandler folkeregistreringen.

Du kan søge om at blive folkeregistreret og få et svensk personnummer, når den faktiske flytning til Sverige har fundet sted. For at blive folkeregistreret skal du kunne vise Skatteverket, at du kan få opholdstilladelse i Sverige i mindst ét år. Når du besøger skattekontoret for at anmelde din flytning til Sverige, er det vigtigt, at du medbringer dokumentation, der beviser, at du kan få opholdstilladelse. Dette gør det lettere for Skatteverket, og de kan behandle din ansøgning hurtigere. De dokumenter du bør medbringe afhænger af, hvad du skal foretage dig i Sverige. 

Ved besøg hos Skatteverket skal medbringes:

  • Pas 
  • Uppehållstillståndskort (UT-kort) hvis du er statsborger i et land uden for ESS-området 
  • Dokumentation som viser, at du har opholdstilladelse (se ovenstående) 
  • evt. vielsesattest. 

Oplysninger om folkeregistrering deles med andre myndigheder

Oplysningerne i folkeregistret kan videregives til myndigheder og andre dele af samfundet gennem Navet (Skatteverkets system for distribution af folkeregistreroplysninger til samfundet) og SPAR (statens personregister). Det indebærer, at myndigheder og kunder hos SPAR bliver oplyst om din nye adresse, når du flytter eller om dit nye navn, hvis du ændrer det. 

  • Skatteverket overfører automatisk folkeregisteroplysninger til myndigheder som: 
  • Försäkringskassan
  • Migrationsverket
  • Centrala studiestödsnämnden
  • Transportstyrelsen med bl.a. bil og kørekortsregister
  • Pensionsmyndigheten m.fl.

 

Autorisation af uddannelser

I Sverige er nogle erhvervstitler beskyttede. Dette betyder, som udgangspunkt, at man som dansker skal have svensk legitimation (autorisation) for at kunne udføre arbejde med en beskyttet erhvervstitel i Sverige.

Hvordan får jeg autorisation til at arbejde i Sverige?

Det er den myndighed, der er tilknyttet det enkelte erhverv, som udstikker regler, krav om dokumentation og som godkender din evne til at bedrive din profession i Sverige. For at kunne få autoriseret din evne til at udføre et titelbeskyttet erhverv, skal du altså kunne dokumentere, at du lever op til disse regler. Dette gøres ved at indsende en ansøgning om at få svensk "legitimation" til den relevante svenske myndighed.

Hvor skal autorationsansøgningerne sendes til? 

De svenske myndigheder, der udfærdiger erhvervsautorisationerne, omfatter:

Barsel og barselsdagpenge

Barselsorlov giver forældre mulighed for at holde fri fra arbejde for at passe barnet. Med barselsdagpenge kan du som forælder tage orlov fra dit arbejde, og modtage ydelsen i længere sammenhængende perioder på enkelte dage eller dele af dage.

Hovedreglen er at hvis du bor og arbejder i Sverige, optjener du retten til barselsdagpenge i Sverige. Hvis du bor i Sverige, men arbejder i et andet nordisk land, optjener du retten til barselsdagpenge i arbejdslandet.

Orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption.
I Sverige har du ret til at holde helt fri fra dit arbejde når du føder barn. Du har ret til det i en sammenhængende periode på mindst syv uger før den forventede fødselsdato og syv uger efter fødslen.

Indtil barnet er 18 måneder, har du som forælder ret til at være helt ledig fra dit arbejde.

Indtil barnet fylder otte år eller afslutter første klasse, har du som forælder ret til at være ledig fra dit arbejde hvis du tager forældreorlov. Du har også ret til at forkorte din arbejdstid med op til en fjerdedel.

Du har ret til at opdele din barselsorlov i højst tre perioder hvert kalenderår. Hvis du og din arbejdsgiver er enige, kan du opdele barselsorloven i flere perioder.

Du kan modtage barselsdagpenge mens du er på barselsorlov hvis du er social sikret i Sverige, og hvis barnet er bosat i Sverige eller bor i EU/EØS eller Schweiz. Barselsdagpenge udbetales for 480 dage for et barn. I 390 dage er barselsdagpengene baseret på den indkomst du har. De resterende 90 dage er ydelsen på laveste niveau.

For at få barselsdagpenge mens du er på barselsorlov gælder der forskellige regler afhængig af hvilket år barnet er født.

Når du flytter til et andet nordisk land før eller under orlov.
Hovedreglen er at du indtjener din barselsorlov i det land hvor du arbejder.

Læs mere udførligt om barselsregler – herunder også hvis du flytter til et andet nordisk land her.

Regler for at tage bil med til Sverige

Hovedreglen er at bilen skal være registreret i det land, hvor ejeren har sin egentlige bopæl. Flytter du til Sverige, skal din bil derfor indregistreres i Sverige.

Når du flytter til Sverige med din bil må du højst bruge bilen i én uge efter du har indført den. I denne uge skal du have en gyldig trafikforsikring.

Alle køretøjer der indføres til Sverige for at anvendes her, skal gennemgå oprindelseskontrol inden de kan registreres. Du skal ansøge om oprindelseskontrol af din bil hos færdselsstyrelsen, Transportstyrelsen. Når du har fået oprindelseskontrollen godkendt, skal du kontakte bilinspektionen for en registreringsbesigtning.

Tjekliste

Transportstyrelsen har lavet en temmelig tjekket liste, med de ting du skal gøre or indførsel af køretøjer fra start til slut. Den beskriver hvad du skal gøre og i hvilken rækkefølge fra du ankommer ved den svenske grænse til din bil er køreklar. Den giver information om told, skat, trafikforskring, oprindelseskontrol, registreringsbesigtning og registreringsnummer.

Se listen her.

Hvis du er statsborger i et andet nordisk land og opholder dig midlertidigt i Sverige, må du højst køre med en udenlandskregistreret bil i Sverige i op til et år.

Er du turist i Sverige, bør du kontakte dit forsikringsselskab i dit hjemland for nærmere information.

Børnehave

I Sverige er der forskellige former for pasningstilbud til børn mellem 1 og 5 år. I skal selv betale for pasningen. Ifølge Sveriges Kommuner och Landsting, kan kommunen ikke kræve at dit barn har et svensk personnummer for at I skal kunne ansøge om pasningsplads.

Den mest almindelige form for pasning af børn mellem et og fem år er i børnhaven (förskolan). Børnehaven er en pædagogisk gruppevirksomhed som børn kan deltage i fra etårsalderen og indtil de begynder i børnehaveklasse (förskoleklass) eller i skolen.

Børnhaven har sin egen læreplan som den er forpligtet til at følge. Der findes kommunale børnehaver som drives af kommunerne, men private børnehaver er også almindelige, for eksempel private børnehaver som drives af forældrene.

Alle børnehaver har åbent hele året. Børnehaverne er åbne om dagen, men i nogle kommuner findes der også børnehaver der er åbne om aftenen og om natten. Kontakt den kommune du skal flytte til for yderligere information.

Er du arbejdsløs eller på barselsorlov, har dit barn ret til en pasningsplads mindst tre timer per dag eller 15 timer per uge. Visse kommuner tilbyder mere end dette.

I Sverige gælder den såkaldte ’maxtaxa’ hvilket betyder at der findes et loft for hvor stor en afgift forældre skal betale.

Der findes også dagpleje og en anden børnepasnings mulighed du kan læse mere om på Info Nordens hjemmeside.

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.