Danmark

Skat

For at kunne betale skat i Danmark har du brug for et skattepersonnummer (CPR-nummer). Dette ansøger du om på lidt forskellige måde afhængigt af om du skal pendle eller flytte til Danmark. 

Hvis du flytter til Danmark kan du læse nærmere folkeregistrering. 

Hvis du skal pendle til Danmark er det nødvendigt at du får din ansættelseskontrakt inden du ansøger om CPR nummeret. Ved sådanne tilfælde kan den danske skattemyndighed SKAT acceptere en foreløbig kontrakt så længe den indeholder den nødvendige information. 

Ansøgningen om CPR nummeret kan du enten udfylde online eller på en fysisk blanket. Blanketten finder du på SKATs hjemmeside. Udover ansættelseskontrakten skal du vedhæfte:

  • Pas eller nationalt ID kort
  • Opholds- eller arbejdstilladelse (Hvis du er borger fra et land uden for EU/EØS)
  • Personbevis eller familiebevis (hvis du er gift)

Du kan ikke få et CPR nummer før der er maksimalt 21 tilbage til du skal påbegynde din danske ansættelse. Derudover kan du ikke påbegynde ansøgningen, hvis der er mere end 60 dage til du skal påbegynde arbejdet. 

Fuld- eller delvis skattepligtig

Hvorvidt du vælger at flytte eller pendle vil have betydning for skatteniveauet i Danmark, da du vil være fuld eller delvis skattepligtig i Danmark. 

Generelt er du fuldt skattepligtig hvis du:

  • Bor i Danmark permanent 
  • Opholder dig i Danmark i mindst 6 måneder i træk
  • Er udsendt til udlandsophold af en dansk myndighed, kommune eller staten

Du er begrænset skattepligtig hvis du:

  • Arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, men bor i et andet land (i dette tilfælde beskattes lønindkomsten fra den danske arbejdsgiver i Danmark når arbejdet udføres i Danmark). 

Husk på at selvom du har begrænset skattepligt i Danmark, har du med stor sandsynlighed fuld skattepligt i et andet land. I dette tilfælde det land, hvor du bor permanent. I dette tilfælde forventes du at opgive dine danske indkomster i din selvangivelse i fx Sverige eller Norge.  

Udregning af skat og fradrag

Den indkomst du er skattepligtig for i Danmark er både personlig indkomst som løn, pension, værdigenstande og forskellige personlige formuer, kapitalindkomst fra renter eller udlejning af ejendom. Du kan endvidere få fradrag for afgifter til fagforening og a-kasse, som udgifter i forbindelse med arbejdsrejser. 

Læs mere om fradrag her 

I øvrigt beregnes din skat ud fra informationer fra din arbejdsgiver, realkreditinstitutter samt dine egne oplysninger iTast-Selv funktionen på SKATs hjemmeside. Husk at tilpas dine oplysninger, hvis dine forudsætninger ændres – fx boligkøb, ægteskab mv. 

Læs mere om de danske skatteforhold for nordiske statsborgere på Nordisk eTax og Info Norden, samt på den danske skattemyndigheds SKATs hjemmeside. 

Tjekliste

Når du får et arbejde i Danmark er der en række ting du bør få gjort hurtigst muligt. Det kan også være en god ide at holde øje med i hvilken rækkefølge de skal laves i. En tommelfingerregel er at følge nedenstående rækkefølge: 

  1. Ansættelsesaftale: Det kræver de danske myndigheder du har på plads inden du ansøger om dit danske personnummer, som du bl.a. behøver for at kunne betale skat i Danmark. Husk at læse nærmere om, hvad kontrakten siger om en række omstændigheder som at arbejde i flere lande, pension og forældreorlov.
  2. Ansøg om skattekort og personnummer: I Danmark kaldes personnummer CPR nummer (Centrale Personregister) og fungerer som en slags foreløbig forskudsopgørelse. Du anvender samme blanket til at søge om personnummer og skattekort, og det er derfor også her du skriver ind om dine arbejds- og indkomstforhold. Skulle din situation ændres kan du altid gå ind og ændre i de oplysninger du har angivet.
  3. Sundhedskort: Samtidig med din CPR-ansøgning kan du når du flytter til Danmark, få et dansk sundhedskort som du anvender når du går til dansk læge. Hvis du pendler til Danmark for at arbejde skal du ansøge om et særligt sundhedskort for at få tilgang til sundhedstjenesten i Danmark. Det kan du gøre her. 
  4. Bankkonto og NemID: For at kunne få din løn udbetalt skal du oprette en dansk bankkonto eller alternativt en specifik pendlerkonto hos din svenske bank. Du skal også huske på at registrere din konto som et ”NemKonto”, hvilket er en kontotype, som de danske myndigheder kan gøre offentlige overførsler til. NemID fungerer som en digital signatur, som du kan få gennem din danske bank når du opretter din konto, Borgerservice eller gennem International House Copenhagen. Det er også NemID der anvendes til at logge ind i forskellige datasystemer hos bl.a. offentlige myndigheder.
  5. A-kasse: Hvis du arbejder i Danmark bør du tilmelde dig en dansk a-kasse. Vær meget opmærksom på, at du er tilmeldt en dansk a-kasse fra din første arbejdsdag og sørg for at dit danske medlemskab direkte overtager dit svenske medlemskab og undgå huller. Hvis du er usikker på, hvilken a-kasse du skal vælge kan du se de forskellige alternativer her. Hvis du fortsætter med at bo i Sverige og arbejde i begge lande kan det også være nødvendigt for den svenske Försäkringskassan i Sverige at lave en erklæring om, at du skal være socialforsikret, så husk at meddele Försäkringskassan i Sverige om dit arbejde i Danmark. 
Dagpenge

For at kunne få dagpenge når du bliver ledig skal du opfylde de danske regler, der kræver:

  • er registreret som arbejdssøgende ved dit lokale jobcenter fra den første dag du er uden arbejde
  • har været medlem af en a-kasse i mindst et år
  • har været ansat som lønmodtager i mindst 52 uger i løbet af de seneste tre år (hvis du er fuldtidsforsikret), eller har været ansat som lønmodtager i mindst 34 uger i løbet af de seneste tre år (hvis du er deltidsforsikret)
  • har været selvstændig erhvervsdrivende i en tilsvarende periode
  • står til rådighed for arbejdsmarkedet (fx skal du søge job og kunne tage imod jobtilbud)
  • bekræfter jobsøgning hver uge på jobnet.dk 

Hvis du har været arbejdsløshedsforsikret i et andet nordisk land, kan de i visse tilfælde medregne din udenlandske forsikringsperiode når du ansøger om danske dagpenge. 

Læs mere om dagpenge i Danmark på borger.dk. 

Pension

Som i Sverige består det danske pensionssystem af flere forskellige typer pension. Derimod fordeles den opsparede pension ikke som i Sverige. generelt er den offentlige del af pensionen mindre i Danmark, og det er ikke normalt at arbejdsgiveren bidrager til en arbejdsmarkedspension. Det er derimod mere normalt at den private pensionsopsparing er betydeligt højere. Husk at undersøge, hvad din ansættelsesaftale indeholder når det kommer til pension, så du kan tilpasse din private pensionsopsparing i tilfælde af, at du skulle ønske at komme tættere på den svenske model. 

Læs mere om pension i Danmark her

Bolig

I Danmark er de hyppigste boligformer lejebolig, ejerlejlighed og andelsbolig. 

Lejebolig udlejes af både almene og private udlejere der forholder sig til forskellig lovgivning. 

Ved andelsboliger køber man retten til at bo i en given lejlighed. Boligkomplekset drives af en forening og man skal som andels ejer betale en afgift som går til foreningens drift hver måned. Generelt er andelslejligheder billigere at købe da prisen ikke bestemmes af markedet, men derimod er noget dyrere når det kommer til de månedlige afgifter. 

Når du køber en ejerbolig bliver du også en del af en ejerforening, men denne forenings primære opgave er at stå for fællesudgifterne som renovering, og har modsat andelsforeningen mindre indflydelse på medlemmerne. Når det kommer til prisen er en ejerlejlighed normalt dyrere at købe, men har en lavere månedsafgift end en andelsbolig. 

Ansættelsesvilkår

Din danske ansættelsesaftale bør indeholde:

  • Arbejdsgiverens navn og adresse
  • Den nyansattes navn og adresse
  • Arbejdstitel eller beskrivelse af arbejdsopgaver
  • Dato for ansættelsens startdato (og slutdato ved projektansættelse)
  • Den ansattes rettigheder – fx løn og ferie vilkår
  • Opsigelsesregler
  • Løn, tillæg, pension, tidspunkt for udbetaling
  • Arbejdstider (daglig eller uge) samt eventuel aftale for overarbejde
  • Evt. kollektivaftale eller andre overenskomstaftaler
  • Andre vigtige faktorer, der kan påvirke ansættelsesforholdene
  • Fagaftaler

I Danmark forhandles aftalen mellem arbejdsmarkedets parter for de enkelte brancher og løber typisk mellem 1 og 4 år. Som udgangspunkt skal arbejdsgiveren også følge aftalens regler når det gælder eventuelt ikke-organiserede medarbejdere. 

Mange der arbejder i Danmark er ansat efter funktionærloven, der indeholder lovgivning ift. ansættelsesforhold når det kommer til sager som opsigelse, sygdom, forældreorlov samt konkurrence- og kundeklausuler. 

Når det kommer til løn kan denne fastsættes på forskellige måder. Til dels individuelt, mellem dig og din arbejdsgiver, og til dels gennem kollektive aftaler med din fagforening. Generelt indebærer en fuldtidsansættelse i Danmark en 37 timers arbejdsuge, og maks. grænsen er 48 timer. 

Din ansættelseskontrakt kan indeholde paragraffer om at arbejde i flere lande. I dette tilfælde kan du blive bedt om at skrive under på, at du ikke må tage et deltidsarbejde i Sverige samtidig med at du er ansat i Danmark. Grunden hertil er at din danske arbejdsgiver er underlagt svenske socialforsikringslovgivning, hvis du også arbejder i Sverige. Derfor kan arbejdsgiveren blive tvunget til at betale svensk arbejdsgiverafgift af din løn. 

Læs mere herom på Øresunddirekts hjemmeside.

Folkeregistrering

Hvis du flytter fra Sverige til Danmark skal du registreres i det danske folkeregister, samt melde flytning til Skatteverket i Sverige. Du skal melde flytning senest fem dage efter, at du er flyttet til Danmark så længe du opfylder vilkårene for at blive registreret. 

Hvis du er statsborger i et andet nordisk land og flytter til Danmark fra et andet nordisk land skal du registreres i Danmark, hvis du skal opholde dig i landet i mere end seks måneder. Du har desuden ret til at blive folkeregistreret i Danmark, hvis du skal opholde dig i landet i mindst tre måneder. 

For at blive registreret i Danmark skal du gå til International House Copenhagen eller Borgerservice i den kommune du flytter til. Her ansøger du ikke kun om et CPR nummer, men også sundhedskort og et europæisk sygesikringskort (blåt), som viser, at du har ret til at sundhedsbehandling uden for landet. 

Hvis du flytter fra et nordisk land skal du medbringe:

⦁ Pas eller anden legitimation 

⦁ Dit personnummer i det land du fraflytter

⦁ Adressen du flytter fra

⦁ Din danske adresse

A-kasse

Når du arbejder i Danmark er det en dansk a-kasse du skal være medlem af. Der findes i Danmark et stort antal a-kasser med forskellige priser og tilbud at vælge mellem. Det bedste du kan gøre er selv at over, hvilken a-kasse der passer bedst til dine præferencer. Du finder en oversigt her. 

Husk på, at når du bytter a-kasse – også på tværs af landegrænser – er det vigtigt at dit nye medlemskab direkte overgår tidsmæssigt fra dit tidligere, så du undgår at der er hul mellem a-kasse perioderne. 

Regler for at tage bil med til Danmark

Om du bor i Danmark och ska föra in en utlandsregistrerad bil i landet ska du som huvudregel registrera den i Danmark. Vissa undantag kan förekomma, till exempel om du endast bor tillfälligt i landet eller om du pendlar över Öresund. Läs mer om att köra svenskregistrerad bil i Danmark på Öresund Direkts hemsida.

För att registrera en bil i Danmark ska du kontakta den danska skattemyndigheten. Olika regler gäller om du redan bor i Danmark och ska föra in en bil från utlandet, eller om du ska flytta till Danmark och ta med din svenska bil. Läs mer på Skat.dk om vad som gäller specifikt i din situation.

När du importerar ett fordon från ett icke-EU land, till exempel Norge, ska du som huvudregel betala tull och moms. Detta görs vid den första till gränsstationen till EU. När du har förtullat fordonet så är det frigivet och du kan köra vidare. Normalt så ligger tullavgiften på 10% och momsen på 25% av fordonets fakturapris + frakt och omkostnader. Vid import av fordon från ett annat EU land, till exempel Sverige, ska du inte betala någon tull. Om fordonet är helt nytt ska du dock fortfarande betala moms.

Børnehave

Om du bor i Danmark, kan du välja mellan en rad olika passningsalternativ när ditt barn är under 3 år. Runt 3 års ålder börjar barnet vanligtvis i förskola – det som kallas børnehave.

Alla kommuner i Danmark har det som kallas passningsgaranti. Det betyder att kommunen ska kunna erbjuda passning till alla barn över 26 veckor och fram till skolåldern. Som förälder ska du försäkra dig om, att du ansöker om en plats enligt de regler/tidsfrister som din kommun har fastsatt. Om kommunen inte kan erbjuda en plats måste de antingen täcka avgifterna för en plats i en annan kommun, betala avgifterna för en plats i en privat förskola eller ge er bidrag så att ni själva kan passa ert barn.

Förskola för de minsta barnen - så kallad "vuggestue"

En vuggestue är oftast en speciell avdelning på en förskola för de allra minsta barnen (0-3 år). Vuggestuer kan drivas av kommunen, vara kooperativa institutioner som samarbetar med kommunen eller vara helt privata institutioner. 

Väljer man en vuggestue som är en del av en större förskola, fortsätter barnet som regel i den vanliga förskolan då han/hon blir 3 år.

Børnehave - från 3 års ålder

Børnehave är den danska motsvarigheten till förskola och här går barnet från ca tre års ålder fram till dess att det börjar i skolan. Børnehave kan både drivas av kommunen, vara kooperativa institutioner som samarbetar med kommunen eller vara helt privata institutioner.

Läs mer på borger.dk om olika passningsalternativ.

Barsel og barselsdagpenge

Föräldrapenning, så kallad "barselsdagpenge", betalas ut för att ge dig en inkomst i samband med graviditet, födelse eller adoption. Det är myndigheten Udbetaling Danmark som beslutar om du har rätt till barselsdagpenge. Kravet är dock att du har varit på den danska arbetsmarknaden i minst 13 månader och under den perioden ha arbetat minst 120 timmar (du kan få tillgodoräkna arbetstid från Sverige om du inte hunnit arbeta 13 månader i Danmark).

Ersättningen under föräldraledigheten räknas ut som ett belopp per vecka. Hur stort beloppet blir beror på hur mycket du arbetar. Maxbeloppet per vecka är 4355 DKK (2019). Det kan också finnas avtal på din arbetsplats som ger dig rätt till lön under hela eller delar av föräldraledigheten. Exakt vilka villkor som gäller för dig beror på vilka avtal som finns på din arbetsplats och i ditt anställningsavtal, därför är det viktigt att du undersöker med din arbetsgivare vad som gäller i ditt fall.

Om båda föräldrarna arbetar i Danmark har ni rätt till totalt 52 veckors föräldraledighet med ersättning. Huvudregeln är att mamman har rätt till fyra veckors ledighet med föräldrapenning innan barnets förväntade födsel. Du ska dock vara uppmärksam på att de 4 veckorna inte kan överflyttas till efter födseln. Efter barnets födelse har mamman rätt till ytterligare 14 veckors ledighet. Barnets pappa/medförälder har rätt till två veckors ledighet under de första fjorton veckorna efter barnets födsel. Därefter har föräldrarna möjlighet att dela på 32 veckor.

Läs mer på Öresund Direkts hemsida. Där hittar du också information om vilka regler som gäller om du till exempel bor i Sverige men pendlar till arbete i Danmark.

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.