Mange af de henvendelser vi får drejer sig om ikke-opslåede stillinger, og hvordan man griber det an at kontakte folk uden at være for på masende/offensiv og uden at opleve for mange nederlag gennem afslag eller ingen respons på ens formelle/uformelle henvendelser. Derudover får vi mange henvendelser om, hvordan man søger uopfordret i resten af Norden. Og JA der er forskel på, hvor offensiv du kan tillade dig at være i andre lande.

Der er mange der spørger om vi ikke har en super skabelon til en uopfordret ansøgning – og lad os være ærlige og sige NEJ, der findes ingen perfekt uopfordret ansøgning. Uopfordrede ansøgninger handler om, at du kommer foran i ’ansøgningskøen’ og gør dem opmærksomme på, at du FINDES. Og dermed øger du dine chancer for at komme til samtale. Og få job. Men selvom den perfekte ansøgning ikke findes, kan man jo godt lade sig inspirere af gode eksempler på uopfordrede ansøgninger.

Hvorfor er uopfordrede ansøgninger vanskelige?

Uopfordret jobsøgning gemmer som regel på nogle ekstra udfordringer – netop fordi den er uopfordret:

  • Du skal nemlig BÅDE ramme (eller initiere) et behov OG blive valgt.
  • Det kan også virke lidt uoverskueligt: Der findes mange virksomheder, og det kan være svært at finde ud af, hvor man skal starte, og hvilke virksomheder der skal prioriteres.
  • Og for nogle jobsøgere virker det bare lidt ubehageligt anmassende at kontakte en virksomhed, uden at den har bedt om det.

Men uopfordret jobsøgning behøver ikke at være så svært, at det kun kan praktiseres af selvbevidste her-kommer-jeg typer. Det kan nemlig også praktiseres på en måde, som du måske vil føle er knap så farlig og anmassende at kaste dig ud i.

Ballisager har lavet et fint indlæg om, hvordan man på baggrund af ens personlighedstype kan vurdere, hvordan man bedst kan ”sælge” sig selv gennem opsøgende arbejde og uopfordrede ansøgninger. 

Fordele og ulemper ved at søge uopfordret

Der er en masse fordele ved at søge uopfordret.  Når du henvender dig uopfordret, viser du, at du har valgt virksomheden og er særligt motiveret. Virksomhederne kan desuden spare tid og penge på en rekrutteringsproces, hvis den rette kandidat selv banker på døren.

Fordelene ved at søge uopfordret:
  •  Du er selv med til at skabe dit kommende job og vælger selv, hvilke kompetencer du vil bringe i spil.
  •  Du er ikke i direkte konkurrence med andre ansøgere.
  • Du udstråler, at du er en person, der kan tage initiativ og er handlekraftig.
  • Du har mulighed for at nå ud til mange virksomheder på kort tid.

Der er dog også en række omstændigheder, du skal være opmærksomme på. Her kan nævnes:

  •  Du skal selv researche dig frem til virksomhedens potentielle behov.
  •  Du skal ramme virksomheden på et tidspunkt, hvor der er behov for at ansætte en kandidat med dine kompetencer.
  •  Hvis ikke du har en plan for, hvordan du vil gribe processen an, kan det virke uoverskueligt. 

Første skridt

Et godt udgangspunkt er altid at tænke, at ansøgningen og vedkommende som skal læse den antager den er opfordret. Du skal meget konkret beskrive, hvad du kan bidrage med til virksomheden. Det kan f.eks. være noget som de tidligere har efterspurgt i lignende opslag. F.eks. kan du som jobsøgende fysioterapeut, der vil til Sverige undersøge andre opslag om fysioterapeutstillinger i Sverige og lade de kompetencer, de efterspørger indgå i ansøgningen.  

Når du søger uopfordret, beder du om modtageren giver dig lidt af sin tid. Det er derfor vigtigt, at du målretter dit materiale og sætter dig ind i virksomhedens konkrete profil og fremtidige udfordringer. Derved bliver det også nemmere for dig at forestille dig, hvordan en interessant stilling i virksomheden kunne se ud.

Research er vejen til succes

Første skridt i den uopfordrede jobsøgning er at researche arbejdsmarkedet. For at ende med en liste med konkrete bud på arbejdsgivere må du kortlægge virksomheder og organisationer, der er relevante for det, du kan og vil.

Du kan indhente viden om virksomhedens branche, kunder, konkurrenter, strategi, økonomi, mission, kultur, værdier og de udfordringer, de står over for. Brug gamle jobopslag, hvor du får beskrivelser af hvilke arbejdsopgaver, virksomheden tidligere har efterspurgt medarbejdere til at løse. Samtidig kan du se hvilke kompetencer og erfaringer, de har lagt vægt på tidligere. Brug også virksomhedens hjemmeside, virksomhedsprofilen på LinkedIn, Google og dit netværk til at indhente information. Du kan også henvende dig direkte til virksomheden for at få mere at vide om den.

Hvilken viden, du skal indhente, afhænger af den type stilling, du søger. Vil du arbejde med kommunikation, er det f.eks. en god idé at kigge på interessante virksomheders hjemmeside og aktivitet på sociale medier. Hvad og hvordan de kommunikerer, er måske noget, som kan hjælpe dig i din proces.

Det er desuden vigtigt, at du helt konkret beskriver, hvad du kan byde ind med af kompetencer og erfaring, samt hvilke typer for opgaver, du kan løse, og hvordan du kan skabe værdi for virksomheden.

Lille tip #1

Når du undersøger markedet og finder en stilling, du ønsker at arbejde for, se hvilke andre opslåede jobopslag den samme virksomhed har eller har haft. Det kan f.eks. også være en konkurrerende virksomhed, som antageligvis efterspørger nogenlunde samme profil som den pågældende virksomhed.

Et sted at se, hvad virksomheder i forskellige brancher efterspørger er ved at kigge på gamle stillingsopslag på jobunivers.dk eller jobindex.dk i Danmark eller Platsbanken i Sverige samt NAV Jobb og Finn.no i Norge.

Lille tip #2

Den viden, du får i den indledende fase, kan du med fordel bruge til at ”udtømme branchen”. Har du brugt tid på at researche til en uopfordret ansøgning til en bestemt virksomhed, kan du også bruge din viden til at byde ind på stillinger i lignende virksomheder. Her kan du f.eks. se på, hvilke konkurrerende virksomheder, leverandører, kunder eller samarbejdspartnere der findes. Det kan f.eks. være hvis du søger job i som fysioterapeut i Malmø Kommune, så kan du med fordel undersøge andre nabokommuner og sende uopfordret til disse. Se også afsnittet om LinkedIn, hvor du kan se hvad andre med din profil laver eller hvilke andre virksomheder der findes, der ligner en specifik virksomhed.

Lille tip #3

Eksempel på, hvordan man kan holde overblik over ansøgningsproces. Ofte er det meget vanskeligt at huske, hvem/hvilke virksomheder/hvornår man har talt med forskellige aktører. Samtidig er det svært at huske, hvad man kom frem til. Et super godt råd er at lave en oversigt i excel, med de væsentligste oplysninger. Her kan man tracke sin udvikling samt hvad man aftalte.


Branche Virksomhed Kontaktperson Ansøgningstype Opgaver i virsomhed Hvad har jeg spurgt om? Svar på henvendelse Opfølgning Input
Fysioterapeut Halland Län Peter Petersen Uopfordret Strategisk arbejde med syge borgere Har ringet og spurgt om work-life balance

40 timers arbejdsuge

 

Hjælp med bolig

Har intet job pt. men om 2 måneder potentiel åbning Peter tippede om jobmuligheder i Halmstad Kommune hos XXX
Fysioterapeut Malmö Stad Isa Isaksen

Opslået stilling

(link)

Kommunal klinik Har kun sendt ansøgning og CV x Ansøgningsfrist overskredet. Ringe og følge op Der er en database i Malmö Stad på XXX

 Hvordan kontakter jeg virksomheden

Der findes mange forskellige måder at kontakte virksomheder på. Vores bedste råd er at forsøge lidt forskellige metoder. Lad være med kun at møde op på arbejdspladsen, hvis du 30 gange i træk får et NEJ tak…

Det første skridt er at kontakte virksomheden for at få svar på de spørgsmål du ikke kan finde gennem din research på hjemmeside, LinkedIn mv.

Denne kontakt kan se ud som følger:

Den hurtige:

"Hej, du taler med xxx. Jeg har hørt meget om jer, og synes det kunne være spændende at arbejde for jer. Må jeg have lov at sende jer mit cv?"

Denne strategi er hurtig og effektiv, men du går glip af muligheden for at få informationer til brug for din ansøgning og cv. Du er heller ikke nødvendigvis i dialog med den person, der skal modtage dit materiale. Du risikerer, at din ansøgning blot havner i en bunke.

Den målrettede

Ring op og spørg efter den person, der ansætter inden for det område, du gerne vil byde ind på. Når du kommer frem til den rette person, skal du sikre dig, at vedkommende har tid til at tale med dig. Hvis ikke, så forsøg at aftale et andet tidspunkt.

I din opringning kan du fx sige:
"Hej, du taler med xxx. Jeg er netop blevet færdig med mit speciale indenfor xxx og er nu på jagt efter mit første job. Når jeg ringer til dig, er det fordi, jeg har hørt om jeres virksomhed gennem xxx, og synes det lyder spændende med xxxx. Har du et øjeblik?"

Stil spørgsmål som fx:

  • Hvordan ser virksomhedens/afdelingens behov ud lige nu?
  • Hvad lægger I vægt på, når I ansætter nye medarbejdere?
  • Er du interesseret i at modtage en uopfordret ansøgning fra mig?

Ved et ”nej” til sidste spørgsmål, så spørg, om der er andre områder i virksomheden, hvor dine kompetencer kunne være relevante.

Med denne strategi får du informationer, som du kan bruge til at målrette dit materiale. Du taler med den rette person og viser motivation. Det øger chancerne for, at din ansøgning bliver læst.

Den netværksbaserede

Undersøg, om du har en person i dit netværk, der kender virksomheden. Det kan du fx gøre på LinkedIn ved at søge på den virksomhed, du er interesseret i. LinkedIn viser dig, hvordan du og virksomheden er forbundet. Hvis du kender en, der er eller har været ansat i virksomheden, har du mulighed for at få flere oplysninger om virksomheden og den person, du gerne vil i kontakt med.

Med den netværksbaserede strategi kan du få oplysninger om den person, du gerne vil tale med. Og endnu bedre – måske vil en i dit netværk lægge et godt ord ind for dig, inden du kontakter din potentielt kommende chef.

Den grundige

Med denne tilgang varmer du kontakten op ved at fremsende dit cv, inden du ringer. Send en mail, der er høflig, to the point og motiveret. For eksempel:

”Kære XXX
Jeg skriver til dig, fordi jeg meget gerne vil bidrage til xxx (virksomhedens navn) arbejde med xxx (den overordnede opgave). Jeg har erfaring med xxx (din relevante erfaring) og er uddannet xxx (hvis det er relevant).

Derfor kan jeg bidrage med:

viden om xxx

indblik i xxx

relevant erfaring med xxx.

(Tilføj eventuelt lidt bonusinfo om din motivation, men hold det kort)

 Jeg vedhæfter mit cv, så du kan læse nærmere om mig. Jeg kontakter dig/jer om tre dage (hold dig til det) for at drøfte mulighederne.”

Et eksempel på din opfølgende opringning:

Hej, mit navn er XXX, det er mig, der har sendt en mail med mit cv. Har du haft mulighed for at se på det?

Hvis ja:
Godt. Hvad tænker du, der er af muligheder hos jer for en profil som mig? (ja, du forudsætter at der er muligheder).

Hvis nej:
Okay, skal jeg ringe igen på torsdag ved 13-tiden? (vær specifik)

Hvis det ikke har nogen interesse:
Kender du en anden, det kunne være interessant for mig at tale med?

Se eksempler på uopfordrede ansøgninger

Eksempel 1: CA (cand.merc Danmark) 

Eksempel 2: DJØF 

Eksempel 3: Ballisager (hel artikel med eksempler) 

Opsummering

Det er møgsvært at søge uopfordret, og du vil opleve mange nej’er. Derfor er der nogle opsummerende gode råd:

  • Vær nysgerrig. 
  • Find 20-30 virksomheder, du vil søge uopfordret.
  • ”Angrib” på forskellige måder: Ved skriftlig ansøgning, ved at ringe og ved at møde op.
  • Vær parat til at skifte strategi, hvis du ikke får det ønskede resultat.
  • Send dine ansøgninger om aftenen, særligt søndag aften er god, så din mail ikke drukner i andre eksterne og interne mails.
  • Find så vidt mulig den rette person at kontakte – gerne afdelingslederen
OBS

Du vil ved at søge uopfordret opleve mange afslag og lukkede døre. Tommelfingerreglen er at du vil få 25 nej, hver gang du får 1 ja. Dette ene ja er dog nok til at du kan få dit næste drømmejob – udenom jobkøen.

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.