Fysioterapeuter i Sverige går også under betegnelsen fysioterapeut eller sjukgymnast. Ergoterapeuter har arbejdstitlen arbetsterapeuter i Sverige.

Ligesom i Danmark arbejder både fysio- og ergoterapeuter i både det private og offentlige. Arbejdet sker igennem tæt samarbejde med andre grupper som læger og hhv. fysio- og ergoterapeuter. De fleste fysioterapeuter arbejder indenfor sundhedsområdet i de svenske landsting og kommuner, men der er i stigende grad efterspørgsel fra virksomheder, private modtagelsescentre og idrætsverdenen. Mange fysioterapeuter arbejder i Sverige i egne virksomheder.

For ergoterapeuter er arbejdsopgaverne meget lig dem de oplever i Danmark. De fleste arbejder i det offentlige (kommuner, sygehuse, arbejdsformidlinger, skoler mv.), men der er en tendens til at flere og flere private virksomheder tilknytter ergoterapeuter.

En arbejdsgivertype, der er relativ stor i Sverige – sammenlignet med Danmark – er vikar og rekrutteringsvirksomheder. Når arbejdsgiverne ikke kan finde arbejdstagere gennem de traditionelle kanaler, så betaler de ofte virksomheder for at stå for dette arbejde. Derfor kan det ofte betale sig også at tilmelde sig disse virksomheders jobagenter og uploade ens CV på deres databaser for at blive fundet den vej rundt.

Læs mere om fysioterapi i Sverige på SACO 

Læs mere om ergoterapi i Sverige på fagforeningen Svenske Arbetsterapeuters hjemmeside 

 

Hvordan finder man job?

Den mest almindelige måde at komme i kontakt med arbejdsgivere på er gennem opslåede stillinger direkte hos arbejdsgiverne. Når det er offentlige stillinger er arbejdsgiverne forpligtede til at slå deres stillinger op på den svenske arbejdsformidlings jobdatabase Platsbanken. Se disse her

Men ikke alle private aktører slår deres stillinger op på denne database. Derfor kan det ofte give god mening at se på andre databaser. En side vi kan anbefale her er Indeed, der har en god søgemaskine, der både får fat i offentlige og private virksomheders opslag, og ofte også vikar og rekrutterings-virksomheders opslag.  

Se Indeeds database her 

Den bedste måde at finde job på er dog stadig gennem direkte kontakt til arbejdsgiveren. Nordisk Jobløsning hjælper hvert år en lang række arbejdssøgende at komme i direkte kontakt med arbejdsgivere i Sverige. Det du skal gøre, er at kontakte Nordisk Jobløsnings sekretariat, hvorefter vi formidler kontakten til HR personale hos arbejdsgiverne. Vi har et meget bredt erhvervsnetværk, du kan anvende dig af for at komme i direkte dialog med konkrete job.

 

Autorisation

Autorisationen i Sverige er relativt nem at søge om. Når du en gang har søgt og fået tildelt svensk autorisation har du den (som udgangspunkt) livslangt. Der er en pris forbundet med ansøgningen. Den er pr. 2. marts 2020 steget til 870 SEK. Ansøgningen sker direkte til Socialstyrelsen i Sverige.

Med en dansk uddannelse har du de kompetencer, der skal til for at blive godkendt i Sverige. Der er dog et sprogkrav forbundet til at få sin autorisation. Her skal man kunne vise sin sprogkompetencer på dansk, norsk eller svensk. Det gælder uanset om man har svensk, norsk, dansk eller finsk statsborgerskab. Der er tre muligheder for at vise sine sprogkompetencer:

1)     Have bestået en europæisk sproguddannelse på C1 niveau på dansk/norsk/svensk (GERS)

2)     Have gennemgået kurser eller eksamener på högskoleniveau i Danmark eller Norge

3)     Have gennemført en dansk eller norsk uddannelse (typisk vedhæfter man sine uddannelsespapirer, der bekræfter ens sprogkompetencer)

For at ansøge skal man have indscannet sine uddannelsespapirer, sit pas/ID og et kontoudtræk eller billede, der viser man har betalt afgiften på 870 SEK.

 

Søg om svensk autorisation

Din ansøgning skal derudover indeholde en attest, der ikke er ældre end tre måneder, som viser, at du ikke er blevet forbudt at udøve faget, og at du har en dansk autorisation, som er gyldig og uindskrænket – man kalder det, at du er i ”good standing”. I EU kaldes denne attest et ”Certificate of Current Professional Status” (CCPS)

I Danmark er det Styrelsen for patientsikkerhed som udsteder denne attest. Attestationen, som bekræfter din nuværende autorisationsstatus, udstedes på engelsk og er gyldig i 3 måneder fra udstedelsesdatoen. For at få attesten skal du sende en ansøgning pr. mail til Styrelsen for Patientsikkerhed på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Din mail skal indeholde oplysninger om:

  • Dit navn
  • Din fødselsdato
  • Din profession
  • Dit autorisations-ID-nummer, som du kan slå op i autorisationsregisteret
  • Navn og adresse (husk også at skrive, hvilket land) på den myndighed, stps skal sende attesten til.

CCPS sendes som udgangspunkt direkte fra Sundhedsstyrelsen til den svenske Socialstyrelse. Alternativt kan styrelsen sende CCPS direkte dig.

Sagsbehandlingstiden kan være op til 5 uger, så send den hurtigst muligst. Eftersom sagsbehandlingen hos den svenske Socialstyrelse plejer at tage 4–5 uger, er det en mulighed at indsende disse ansøgning ”parallelt” for at skynde på processen. For at du skal kunne indsende din ansøgning til Socialstyrelsen skal du dog uploade et dokument. Det du kan gøre er at tage et screen shot fra det danske autorisationsregister, som viser, at din autorisation er ”uindskrænket”. Det gør du på Stps hjemmeside her.

Læs mere om ansøgningen og find formular til ansøgning mv. på Socialstyrelsen 

I Norden har autorisationsprocessen været styret af Arjeplog aftalen, som er en fælles-nordisk aftale om gensidig anerkendelse af sundhedsfaglige aftaler. Der er i 2019 kommet en revidering, som potentielt kan få betydning for autorisation i Sverige. Indtil videre er den blevet revideret i Norge. Læs mere herom her.

 

Eures First Job

Hvis du skal afsted i længere end 6 måneder og du er under 35 år, bør du søge om støtte fra EURES First Job. Det kan dog som udgangspunkt kun ske, hvis du søger direkte hos arbejdsgiveren. Her kan du bl.a. få økonomisk tilskud til flytning, jobsamtale, sprogkursus og akkreditering af uddannelsespapirer. Læs mere om programmet her

 

Oplæring

I begge erhverv er der stor fokus på oplæring. Alle kandidater vi har hjulpet afsted, har meldt tilbage, at der har været stor tilfredshed, hvordan de er blevet taget i mod på arbejdspladserne. Der stilles typisk en mentor til rådighed, der hjælper med oplæringen og i de fleste tilfælde, også agerer som social og faglig sparringspartner. Men det er noget vi også anbefaler de jobsøgende, spørger ind til ved jobsamtale.

 

 

Geografisk placering

Når man overvejer, hvor man ønsker at søge sin næste stilling, er det vigtigt at tænke på geografien. Ønsker man at bo i en større by, på landet, i skoven eller noget helt andet. Endvidere er det centralt at tænke på distancen til Danmark. Det kan godt være, man kan få en stilling i Nordsverige, men det kan være værd at bemærke at afstanden fra Nordsverige til Sydsverige er lige så lang som afstanden fra København til Barcelona. Så der er tale om store afstande.

Vi anbefaler derfor, at man finder en arbejdsplads, der ligger i køreafstand fra Danmark eller i nærheden af en lufthavn/havn med forbindelse til Danmark. Det er ikke kun for ens egen skyld med afstanden, men også for ens omgangskreds/venner/familie, der ønsker at komme på besøg. Chancen for hjemve falder, hvis man har mulighed for at være tæt på ens hjemland.  

En anden parameter, der bør overvejes, når man vælger geografisk placering, er forståelsen for dansk/norsk. Her er der normalt en større forståelse af de andre nordiske sprog i den sydlige del af Sverige end nordpå.

 

Løn

Den helt store forskel mellem Danmark og Norge er lønnen. I Danmark er de fleste arbejdstagere på løntrin, der bestemmes ud fra erfaring og anciennitet.

I Sverige er lønnen individuel og differentieret. Det betyder at lønnen varierer både mellem individer og mellem forskellige arbejdsgivere og sektorer. Kort fortalt kan man derfor ikke tale om faste lønninger til kandidater, men det er noget man aftaler direkte med arbejdsgiveren. Hvis man fx skifter arbejdsplads mellem to nabokommuner er det vanligt man kan få et pænt lønhop. Det hænger naturligvis også sammen med udbud og efterspørgsel, hvor der er en signifikant større efterspørgsel efter fysio- og ergoterapeuter i Sverige end i Danmark.

For fysioterapeuter var medianlønnen for:

1)     nyuddannede i 2018 jf. SACO 26.050 SEK pr måned

2)     Medianlønnen som 35 årig var ca 31.100 SEK pr måned.

3)     Medianlønnen som 45 årig var ca 33.500 kr pr. måned.

For ergoterapeuter anbefaler Fagforeningen Sveriges Arbetsterapeuter en startløn på 31.500 SEK pr måned for uddannede ergoterapeuter. Nogle steder er dette beløb lavere og nogle steder højere. Så det skal ses som et udgangspunkt.

Vores anbefaling er, at man IKKE skal stirre sig blind på de lavere bruttolønninger i Sverige sammenlignet med Danmark. Det man skal tænke over er, hvad du har i rådighedsbeløb når du har betalt dine faste udgifter. Her er spiller en lavere skattesats, lavere udgifter til bil og bolig, lavere udgifter til dagligt forbrug naturligvis med ind ligningen. Så økonomien hænger fint sammen for dem, vi har hjulpet afsted mod Sverige.

 

Læs mere om fysioterapeut lønninger på SACO 

Læs mere om ergoterapeut lønninger på Sveriges Arbetsterapeuter 

 

Hvor stor er efterspørgslen?

I 2020 og i de forgangne år er efterspørgslen markant højere end i Danmark. Det hænger sammen med der uddannes færre i Sverige, og at både fysio- og ergoterapeuter anvendes i højere grad end i Danmark.

Hvis man ser på arbejdsmarkedsprognoser fra den svenske arbejdsformidling, forventes denne udvikling om øget efterspørgsel efter fysio- og ergoterapeuter fremadrettet bare at stige jf. den svenske Statistika Centralbyrån og som det fremgår af nedenstående figurer.  

 

Næste trin?

Hvad så nu? Du har fået en masse information og hvad fungerer mest hensigtsmæssigt. Overordnet skal du vide, at du er efterspurgt… Der er stor mangel på fysio- og ergoterapeuter i Sverige.

Vores tip er at tage fat i os hos Nordisk Jobløsning og vende mulighederne. Vi vil meget gerne hjælpe jer og vi har ikke nogen økonomisk eller politisk dagsorden som de vil have, hvis du kontakter en arbejdsgiver, der vil gøre sit bedste for at overbevise dig om, at hans arbejdsplads er den bedste. Så ring eller skriv til os.

 

Dette websted anvender cookies. Hvis du fortsætter, har du accepteret brugen af cookies.