Danmark

Arbejdsmarkedet i Danmark er i vækst, og i 4. kvartal i 2018, havde Danmark registeret flere lønmodtagere end nogensinde med 2.285.000 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er den 5. højeste i EU med en frekvens på 75,5% i 4. kvartal i 2018. I Danmark går det generelt godt med at sænke ledigheden og på 3 ½ år er der kommet 168.300 flere i private job. Dette er rekordhøjt, og det betyder også, at den danske regering skal forsøge at sikre, at virksomhederne, kan få de medarbejdere de har brug for, hvilket kan være svært. 

Bygge- og anlægsbranchen

Især denne branche har svært ved at finde kvalificerede ansatte i Danmark. 30% af de danske virksomheder inden for denne branche oplever en mangel på kvalificeret arbejdskraft i et omfang, hvor det bremser aktivitetsniveauet. I foråret 2018, blev 2.900 rekrutteringsprocesser afsluttet forgæves. Det antages, at manglen på arbejdskraft inden for dette område er et voksende problem, da det forventes at Danmark fortsætter i højkonjunktur. Hvis der fortsætter med at være mangel på dette område, frygtes det, at det kan true væksten i Danmark. 

Serviceerhverv

14% af de danske virksomheder inden for denne branche oplever en mangel på kvalificeret arbejdskraft i et omfang, hvor det bremser aktivitetsniveauet. Særligt på Sjælland er der et behov for arbejdskraft, hvor hver tredje virksomhed inden for denne branche søger arbejdskraft. Sammenligner man størrelsen på den danske servicebranche og dennes bidrag til den danske økonomi, er den relativt lav ift. Andre europæiske lande. Dette skyldes bl.a. mangel på arbejdskraft. Især på områderne rengøring og operationel service er der et behov for arbejdskraft, hvor 21% af virksomhederne inden for disse områder udmelder, at mangel på arbejdskraft begrænser deres produktion.

Industri

9% af de danske virksomheder inden for denne branche oplever en mangel på kvalificeret arbejdskraft i et omfang, hvor det bremser aktivitetsniveauet. I denne branche er det især et problem, at der ikke har været nok unge, der har startet på erhvervsuddannelser, samtidig med at det har været alt for få virksomheder, der tager imod lærlinge. Dette har skabt en mangel på faglærte i branchen, hvor 57% af tillidsrepræsentanterne i branchen vurderer, at den virksomhed de arbejder i, er udfordret grundet manglende kvalificeret arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft i Danmark findes dog ikke kun inden for disse brancher. Manglen har spredt sig til en stor del af de danske industrier, og kan stige fortsat over de næste år.

Udbud

I Danmark ligger den højeste andel af uddannede ledige blandt dem med kandidatuddannelser, hvor ledigheden er på 11%. Bl.a. miljøbiologi har høj ledighed efter nylig endt uddannelse på 64%. Bæredygtig byudvikling har en ledighed på 58% blandt nyuddannede. 

Norge

Over de seneste år er Norges økonomi vokset i en positiv retning. Samtidig stiger efterspørgslen på arbejdskraft. Dette betyder, at det bliver sværere og sværere for de norske virksomheder at finde den arbejdskraft de har brug for.

Ejendomsadministration og forretningsmæssige samt faglige tjenesteydelser

Særligt på områderne ejendomsadministration og forretningsmæssige samt faglige tjenesteydelser er der et behov for kvalificeret arbejdskraft. Disse områder omfatter bl.a. konsulentvirksomheder, juridisk og regnskabsmæssige tjenesteydelser, rengøringsvirksomheder og virksomheder, der udlejer arbejdskraft. 25% af virksomhederne, som beskæftiger sig med ejendomsadministration og forretningsmæssige samt faglige tjenesteydelser udmelder, at de forventer en stigning i antal ansatte inden for de næste år. 12% af virksomhederne inden for området, der har haft en rekrutteringsproces i 2018 udmelder, at de har måttet ende processen uden at have fundet en at ansætte. Den estimerede mangel på arbejdskraft inden for området er på 12.800 personer.

Social- og sundhedssektoren

I social- og sundhedssektoren er der også et højt behov for arbejdskraft. Inden for denne sektor er det estimeret, at der mangler omkring 10.200 personer. Der er mangel på personer med kvalifikationer inden for dette område i hele landet, men specielt i Nordnorge. Særligt er der stor mangel på sygeplejersker i landet. Desuden er der mangel på sundhedspersonale, specialsygeplejersker og inden for kategorien ”andre sundhedsprofessioner”.

Kommunikations- og informationsvirksomheder

43% af kommunikations- og informationsvirksomheder i Norge forventer over de næste år at have en stigning af ansatte. 19% af kommunikations- og informationsvirksomhederne har i 2018 meldt ud, at de har oplevet rekrutteringsproblemer, da det ikke har været muligt at finde kvalificeret arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft inden for området er i 2018 estimeret til 2000 personer, hvilket er en fordobling ift. forrige år. Over 70% af manglen på arbejdskraft inden for kommunikation og information findes i Oslo og Akershus.

 16% af alle norske virksomheder, der har forsøgt at rekruttere ny arbejdskraft har meldt ud, at de har måttet opgive rekrutteringsprocessen, da de bl.a. ikke kunne finde kvalificeret arbejdskraft. I foråret 2018 blev det estimeret, at der var en mangel på 44.400 personer på arbejdsmarkedet – Dette er en stigning på 10.600 personer i forhold til året før.

Udbud

I Norge er der registreret flest ledige med en kort uddannelse. Bl.a. findes der mange ledige lager- og transportmedarbejdere og bygningsarbejdere. Samtidig findes der mange ledige inden for service, industri, rejseliv/transport og bygge- og anlægsbranchen generelt. 

Sverige

I Sverige er der fortsat stor mangel på arbejdskraft. I sommeren 2018 blev det estimeret, at der ville være mangel på arbejdskraft i 3 ud af 4 erhverv det kommende år. Især uddannede inden for sundhed og lægehjælp, pædagogik, data og IT og konstruktion er efterspurgte i Sverige. Den svenske arbejdsformidling har udmeldt, at Sverige årligt har brug for 64.000 personer fra andre lande til at arbejde i Sverige for at undgå mangel på arbejdskraft.

Bygge- og anlægsbranchen

Ifølge den svenske arbejdsformidling, kommer bygge- og anlægsbranchen til at være den branche i Sverige, der inden for de næste år mangler mest arbejdskraft. I 2018 var der i Sverige størst mangel på erfarne håndværkere. Ifølge konjunkturbarometeret, kommer denne branche til at fortsætte med at mangle arbejdskraft i fremtiden. Alene i Göteborgregionen er det planen, at der skal investeres 1000 mia. SEK i byggeprojekter de næste 20 år – men der er ikke nok hænder til at bygge disse projekter. Dem der er størst efterspørgsel på, er bl.a. tilsynsførende, elektroingeniører og VVS-installatører.

Undervisningssektoren

Sverige har et stort behov for lærere. Fra 2015-2019 skal der ansættes 90.000 nye lærere, for at undervisningssektoren kan følge med. Grundet den store mangel, har regeringen sat lærernes løn op for lærerne for at gøre jobbet mere attraktivt. Trods den store efterspørgsel på lærere, er antallet af svenskere, der uddanner sig til lærer faldende. Det største behov for lærere findes børnehaveklasserne og grundskolen.

Sundheds og lægehjælpssektoren

I Sverige er der mangel på ansatte inden for sundheds- og lægehjælpssektoren. Bl.a. er der stor mangel på fysioterapeuter. Denne mangel ser ikke ud til at forsvinde foreløbig, og det forventes at der i 2035, stadig vil være stor mangel på fysioterapeuter. Det er almindeligt, at en ledig stilling bliver opslået flere gange, og at der er stillinger, der ikke kan blive besat grundet manglende kvalificeret arbejdskraft.

Udbud

Ifølge en rapport fra Sveriges Riksbank er udbuddet på arbejdskraft blevet øget. Dette er bl.a. fordi der har været en stigning af indvandrere over de sidste år, og flere ældre arbejder længere tid. Dog er der stadig stor mangel på arbejdskraft inden for flere sektorer.